• Velkommen
  • Stutteri
  • Hopper
    • Baronesa XIX
      • Jarapa II
        • Alexandrina
          • Autentica CEL
          • Galleri
            • Galleri Baronesa
              • Galleri Jarapa
                • Galleri Alexandrina
                  • Galleri Autentica CEL
                    • Galleri Galeno
                    • Til salg
                    • Andre heste
                      • Darling
                        • Lille Sky
                          • Zaid
                            • Div. heste
                            • Kontakt
                            • Links
                            • BLOG

                            Yeguada la Colina del Sol

                             

                            LILLE SKY

                            Shetlandsponyen Lille Sky

                            Under et grumt tordenvejr den 31. august 1978 i Lynge, Norsjælland, kom Lille Sky til verden. Han var resultatet af en "ups" mellem sine forældre Trold og Trine.

                            Men sikke en ups! Han blev købt som selskab til min gamle pony, Darling, bare halvandet år gammel.

                            Jeg tilred og tilkørte ham selv, og jeg havde fantastisk stor glæde af ham. Og jeg har slet ikke tal på, hvor mange små piger, han har smeltet hjertet på!

                            Han nåede også at gå dressurstævner, hvor han engang blev nr. 3 mellem alle kategori 1 ponyerne i en LC (det hed det, dengang). Og det stoppede ikke der. Han fik også en karriere på Klampenborg Galopbane i ponygalop, og det skete mere end én gang, at han gav de andre ponyer baghjul!

                            I 1990 måtte jeg desværre sælge ham, da vi flyttede ind til byen igen fra landet. Han blev købt af en meget sød pige, som altid sørgede for at kontakte mig jævnligt og ikke mindst sende fotos til mig af Lille Sky.

                            Som årene gik fik Lille Sky også div. gammel-heste-sygdomme. Han blev forfangen, men blev reddet. Og de senere år led han også af Cushings Syndrom, som er en lidelse, der rammer mange gamle heste. Hypofysen vokser, og det giver forandringer i form af, at de pludseligt ikke taber pelsen - eller at pelsen krøller som på en puddel. Lille Sky tabte til sidst ikke sin vinterpels, så når temperaturen var til det, fik han en omgang med en klippemaskine.

                            I 2009 kunne han ikke mere. Han fik en svulst, som pludseligt voksede meget stærkt. Det var kræft, og hans ejer valgte at sige farvel til ham. Det var den helt rigtige beslutning og et fint farvel til en dejlig, gammel herre på hele 31 år!